top of page
  • Linkedin
  • Facebook

Skolekursus 7

Dig selv som fagperson i skolen

Indhold

Modul 8

OBS! Kurset er fordelt over to dage

​

Dette kursus sætter eksklusivt fokus på den enkelte som fagperson i den miljøterapeutiske praksis.

​

Vi arbejder med, hvordan man kan bruge sig selv professionelt og troværdigt i sin rolle, anvende en mentaliseringbaseret tilgang og styrke evnen til selvagens og selvrefleksion.

​

Formålet med dagene er at støtte fagpersonerne i at stå stærkt, både i samspil med elever, kolleger og i tværfaglige sammenhænge – og samtidig bevare et bæredygtigt fagligt engagement.


Vi vil igennem refleksion, teori og praksisøvelser sætte lys på os selv som fagpersoner og undersøge, hvordan vi påvirker og påvirkes i samspillet med andre. Vi arbejder med begreber som:

​

  • Pseudomentalisering – når vi tror, vi mentaliserer, men i virkeligheden handler ud fra egne antagelser.

​

  • Selvsupervision – hvordan vi kan udvikle en indre refleksiv praksis og blive vores egen bedste faglige sparringspartner.

​

  • Egenregulering og stresshåndtering – hvordan vi bevarer ro, nærvær og refleksion i pressede situationer.

​

  • Holdindsats og samarbejde – hvad det vil sige at være “på hold”, bidrage aktivt og navigere i tværfaglige samarbejder med faglig tydelighed.

​

  • Gruppeledelse og dynamikker – hvordan vi kan tage lederskab i fællesskaber og skabe udviklende miljøer.

​

Undervejs arbejder vi med konkrete øvelser og refleksionsspørgsmål, der understøtter forebyggelse af omsorgstræthed og udbrændthed. Deltagerne inviteres til at se sig selv “udefra” – både som individ og som en del af en større faglig kontekst.

© 2025 Center for Miljøterapi

bottom of page