top of page

(ØST) Miljøterapeutisk Metode / Konference

Price

1995

Duration

1 dag

Enroll

About the Course

Konference: Miljøterapeutisk Metode

Vi er mange, der arbejder med miljøterapi hver dag og ved, hvor stærk en metode, det kan være. Og vi ved, hvor stor manglen er på en klar, solid og brugbar metodebeskrivelse af miljøterapi, som vi alle kan bruge som guide i hverdagen og når vi laver planer. Center for Miljøterapi er sat i verden for at være videnscenter for alle jer dygtige folk. Derfor var det os magtpåliggende at samle markante aktører i branchen og få udarbejdet Miljøterapeutisk Metode. Tænk - det er lykkedes!

Miljøterapeutisk Metode er nu klar Miljøterapeutisk metode er nu beskrevet i et projektsamarbejde mellem teoretikere og praktikere. Center for Miljøterapis Advisory Board-medlemmer har sammen med Metodecentret i Århus og så os i CMT udviklet 9 principper, der beskriver den miljøterapeutiske metode. Advisory Boardet – og dermed forfatterne af metoden sammen med CMT og Metodecenteret – er Dyssegården, Egholt, Haugårdhus, Holmstrupgård, Måløvgård og Søegaard. I fællesskab har vi undersøgt, udviklet, skrevet og redigeret, og vi er klar med de 9 Principper i Miljøterapeutisk Metode.

Work in progress – vi har brug for hinanden Det er en start, men vi ved selvfølgelig, at arbejdet og metoderne udvikler sig. Derfor vil vi meget gerne invitere alle praktikere og teoretikere indenfor, så vi kan dele denne milepæl, men i særdeleshed også for at sikre, vi udvider kredsen af bidragsydere.

Principperne lanceres på Konference for Miljøterapeutisk Metode – og du er inviteret Konferencen er en invitation til at stifte bekendtskab med de 9 principper, høre om udviklingsprocessen, det videre arbejde og tage et trykt eksemplar af dem med sig hjem til øjeblikkelig brug, inspiration og rygstøtte for alle os, der arbejder miljøterapeutisk. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det synes vi i CMT, at I har fortjent – længe! Det endelige program følger senere, men reservér din plads allerede nu, så vi kan sørge for, der bliver plads til os alle. Vi holder både en konference i Øst- og Vestdanmark, så flest muligt kan få glæde af arbejdet.

Your Instructor

bottom of page